Tabitha

Tabitha Daric-Schjøtt


Mentor • clairvoyant • healer


Vi er alle unikke og helt enestående, men glemmer det ofte når vi rammes af livet.

Livet er fuld af udfordringer og mulighed for indvikling og udvikling.

Du er hele tiden på vej ind i lykken, midt i lykken eller på vej ud af lykken, eller sagt med andre ord, altid på vej ind i en krise, midt i en krise eller på vej ud af en krise.

Du ved det i virkeligheden godt. Det er en del af livet!

Din opgave er, at lære at håndtere det på den bedst mulige måde.

Når du er indviklet i livet og har mistet overblikket, kan den bedst mulige måde at udvikle dig ud af det igen, være at få hjælp og støtte fra en som har mulighed for at se dit liv, dine problemstillinger, dine muligheder og dine helt unikke evner udefra. Det er netop det jeg gør, når jeg giver en clairvoyance, HumanHelp, healing m.m.


Sådan arbejder jeg

En session hos mig er altid en helt personlig og unik oplevelse. Hverken form eller indhold er ens, og kan heller aldrig blive det.

Når først du har givet mig lov, så starter jeg altid med at stille psykisk ind på dig. Det gør jeg, hvad enten vi mødes fysisk eller over nettet.

Medmindre vi specifikt har aftalt, hvad sessionen skal indeholde, så følger jeg min intuition og giver dig den mest optimale info og behandling på det givne tidspunkt.

Det kan være clairvoyance, healing, samtale, massage, kranio sakral terapi eller meditationsinstruktion.


​Vil du komme til en session hos mig, så er det meget vigtigt for mig, at du er villig til at kigge ind i dig selv med kærlige og tilgivende øjne.

Mange mennesker kigger det meste af deres liv ud på verden. De fleste af vores læreanstalter har netop fokus på, at vi er i verden på den måde.

Vi skaber vores egen opfattelse af virkeligheden.

I forhold til den måde vi er i verden på, ud fra vores sociale relationer og status. Måske sammenligner vi os selv med andre og ønsker os de materielle goder som de har. Måske er vi fantastiske til at sevicere andre eller at få andre til at servicere os. Hvis vi altid kigger ud, og ikke ind i os selv, så skaber vi en ubalance i vores måde at leve vores liv på. Der kan være mange årssager til, at vi ikke kigger ind i os selv. En af dem kan være, at der ligger smertefulde oplevelser, som er gemt væk i vores underbevidsthed, ting vi fortryder eller ting vi er flove over.

Det at få dem op til overfladen og heale på dem, vil starte en lettelse og befrielse i dit system. En lettelse og befrielse som kommer til at fylde meget mere end den smerte som lå og ulmede.

Det vigtigt at du kigger indad, det vigtigt, at du lærer at forstå dig selv og dine egne reaktioner, din egne følelser og dine egne fornemmelser.

Det er muligt at kigge lige så langt ind, som det er at kigge ud!


Jeg er af den mening, at når kroppen begynder at vise tegn på smerte eller sygdom, så kan det ofte være sjælens måde at råbe dig op på.

"Hallo, jeg er her også, og jeg har brug for din opmærksomhed."

Det kan være forbundet med smerte, at kigge indad, hvorfor vi undgår at kigge indad. Men der er så meget smukt inden i dig, som du går du glip af at se, når du lader alt det andet fylde mest, og ikke starter processen med at kigge indad.

Når du ikke lytter, begynder sjælen at tale højere og højere og højere, indtil den råber dig ind i ansigtet.

Ubalancen eller smerteniveauet udvider sig, indtil det bliver smertefuldt.

Det jeg kan tilbyde dig, er hjælp til at kigge indad i dig selv, til at skabe balance i dit liv, i mellem den indre og den ydre verden.  At oprette balancen i dit helbred, for dit smerteniveau for dit velbefindende og for din livsglæde.

Når du kommer til mig er det vigtigt, at du er villig til at kigge indad, at du er parat til at arbejde sammen med mig og åbne dig for dig selv, sammen med mig.

Du er et smukt væsen - Du er et unikt væsen - Du er dig!

For mig er det fantastiskt,  at få lov til at guide dig, ind til det smukke væsen du er.

Hvis du har været lukket ned længe, hvis du haft lukket af for dit inderste meget længe, kan det også tage tid for dig at åbne dig for dig selv.


En kirurg gør muligvis overgreb på kroppen, når han åbner og lukker den, og alle cellerne går muligvis også i panik. Men så er man blevet fikset. Symptomet er fjernet, men er årsagen også fjernet? Alt er selvfølgelig relativt!

Jeg ønsker, at hjælpe dig til at finde ind til årsagen for dine eventuelle ubalancer. Og det skal være i dit tempo! Du bestemmer selv hvor hurtigt du vil gå, men jeg hjælper dig hele tiden videre.


De største indsigter og forandringer skaber du kun i dit liv, ved selv at være dem!


Det er det jeg gør

Livet er en fortsat læringsproces, hvor min livserfaring har lært mig forskellen mellem at leve bevidst og bare at leve. Derfor er det vigtigt for mig, at hjælpe og dele mine indsigter og overlevere min viden til mine medmennesker.


Det er det jeg gør!


Hvorfor clairvoyance og healing

Jeg har altid set ånder og energier, da jeg var barn så jeg mest afdøde.

Først efter selv at have fået børn, følte jeg mig moden til at lære mine evner bedre at kende og bruge dem mere konstruktivt til at vejlede andre.

Jeg søger, at være så ren en kanal som muligt, så jeg kan give dig de klarest mulige indsigter og svar fra den åndelige verden.


Mine passioner


Det er i nuet, vi skaber fremtiden. Vi er til dels et produkt af vores genetiske arv og vores fortid.

Men vi er også selv herrer over, om vi vil lade vores fortid styre vores nutid og dermed vores fremtid. 

Jeg har haft nogle gennemgående passioner, som har fyldt periodisk mere eller mindre i mit liv.

Kreativitet med design, tegning og maleri er en af dem, en anden er spiritualitet / åndsvidenskab.

Da jeg altid har været hyper sensitiv overfor den åndelige verden, har den altid fyldt meget hos mig.

Den tredie er personlig udvikling. Jeg læser alt det jeg falder over, om terapeutiske teorier og processer.

Og jeg søger konstant indsigt i livet og egen udvikling i det.


Spiritualitet


Jeg er født sensitiv og med naturlig kontakt til den åndelige verden. Derfor har det heller aldrig været et spørgsmål om jeg skal eller ikke skal bruge min spiritualitet. Men mere et spørgsmål om hvornår og hvordan.

Jeg betragter naturligt nok verden fra en spirituel synsvinkel, hvor lige tiltrækker lige og sjælen lever evigt. Vi er energi, lever i energi og lever af energi, sådan som kvantefysikken allerede har påvist.

Sammen med os lever forskellige energivæsener, som nogle af os kan se og vi alle kan kontakte.


Personlig udvikling


Da først  jeg var begyndt at lave clairvoyancer og kunne se sammenhænge og mønstre i tanker, følelser og adfærd hos os mennesker, var det naturligt at undersøge værktøjer til at analysere og ændre de uhensigtsmæssige tanker, følelser, adfærd og vaner. Jeg interesserer mig for og suger al den viden til mig jeg kan om personlig udvikling. Både de traditionelle former for terapi og de spirituelle.


Kunst og kreativitet


Jeg har altid tegnet og malet. Derfor uddannede jeg  mig til beklædningsdesigner. Det opfyldte ikke mine drømme og længsler og jeg begyndte derfor at male oliemalerier og udstille. Men der var ikke meget ved at være den fattige lidende kunstner, så det stoppede jeg med. I dag ved jeg, at det hele har ført frem til, at jeg skal male bl.a. personlige energitegninger, som tydningsværktøj og som talisman for dig og andre som opsøger mig for spirituel vejledning.

Jeg er aktiv på facebook


Er du også på facebook, så login og like vores side, så du kan følge med i, hvad vi deler på FB


https://www.facebook.com/Coach2Balance/


Følg os på de sociale medier

Vi er på Facebook, YouTube og Instagram




Vil du modtage et kursus om karma?


Skriv dig op til nyhedsbrevet og få et online videokursus om karma.

Du kan selvfølgelig når som helst melde nyhedsbrevet fra.



Kontakt info


Coach2Balance

Email: mail@coach2balance.dk

Telefon: +45 61286677

Copyright @ All Rights Reserved

#mailmunch-pop-843249