Lykke

Dybest set ønsker vi alle sammen det samme:

At være lykkelige!

Men hvad er lykke?

Det der er lykke for den ene, er det muligvis ikke for den anden.

Måske er det gods og guld, en jordomrejse eller den eneste ene. Eller måske er lykken det at være i balance med sig selv. At hvile så meget i sig selv, at gods og guld er et gode, men ikke en nødvendighed, at jordomrejsen i virkeligheden er en indre rejse og at den eneste ene er en selv i harmoni med sig selv og alle andre.


I princippet er lykke let at opnå, hvis ikke det lige var fordi dit sind stod i vejen, med alt dets oplagring af genetisk arv, det miljø du er opvokset i, vanens magt både i tanke og handling, traumer fra fortiden tidligere (livs) syndere og alt det andet emotionelle og mentale gods vi slæber rundt på.


Med alt det på slæb, bliver lykken en sart størrelse!


Kan lykken overhovedet defineres?

Kan en følelse defineres?

En følelse er ordløs, så kan vi forsøge at beskrive den, eller er det bedre at leve den og opleve den? For i det øjeblik, skaber vi muligvis mere lykke i vores liv!


I vores terminologi er livet en lang læreproces og derfor vil der også være momentvise perioder af både lykke og ulykke. For uden mørke kan der ikke være lys og uden prøvelser er der ingen læreproces!

Hvis livet var en kurve, ville den med overvejende sandsynlighed vise, at vi enten er på vej ind i en krise, midt i en krise, eller på vej ud af en krise.

Det er op til os hvordan vi vælger at ride på kurverne og håndtere dem.  For når alt kommer til alt, så er det et spørgsmål om at være i balance med sig selv og sine omgivelser.

Intelligens eller følelser

I begyndelsen af det 20. århundrede inspireredes den franske psykolog Alfred Binets til at skabe begrebet ”Intelligenskvotient”. Han mente at de samlede mentale evner, kunne gøre det muligt at forudsige et individs eventuelle succes. Ifølge flere undersøgelser kan mindre end 20 % af denne succes tilskrives intelligenskvotienten.

Men hvad afgører så om et menneske opnår succes i livet?

Forskerne Nurgjev og Michael Jordan fra Yale og New Hampshire afdækkede efterfølgende en ny form for intelligens ” Følelsernes intelligens”, der bedre end alt andet synes at forklare succes i livet.

Den omfatter evnen til at registrere, forstå og reflektere over andres følelser.

Kliniske undersøgelser anslår at 50-70 % af alle konsultationer hos praktiserende læger overvejende skyldes stress og følelsesforstyrrelser.

Lægen kan udskrive antidepressiva, angstdæmpende piller, sovemedicin, syredæmpende medicin mod mavesyre og mavesår, blodtrykssænkende og kolesterolnedsættende medicin. Det hjælper måske nok i øjeblikket, men det er alt sammen symptombehandlende og ikke årssagsbehandlende.

Hvis man derimod finder årsagen til, at man har stress eller en følelsesforstyrrelse, bliver det muligt at ændre årsagen, hvad enten der skal omstruktureres i ens fysisk liv, eller at den emotionelle hjerne skal omprogrammeres.

Det giver derfor bedre mening, at opsøge en behandler eller terapeut, som arbejder med andre metoder end de medicinske, for ad terapeutisk vej, finde frem til årsagen og derefter behandle årsagen.

Der findes flere mulige måder at gøre dette på, og derfor vælger jeg i den givne situation, den som jeg mener vil være den mest givende og effektive behandling.

De besværlige følelser

Uden følelser giver livet ingen mening!

Hvis vi afskæres fra vores følelser, mister vi vores mest fundamentale holdepunkt, og bliver ude af stand til at vælge det der virkelig betyder noget for os!

Derfor giver det mening, sammen med en terapeut, at udforske vores oplevelser og følelser, og omprogrammere dem der påvirker vores liv og adfærd uhensigtsmæssigt.